Mange virksomheder efterlyser kreativitet og innovation hos deres ansatte.
Men mens det er meget nemt at sige, at man vil have mere kreativitet, er det svært at få det.
Hvordan bliver man egentlig kreativ?
Jeg tænker den kreative skabelsesproces som en læreproces.
Derfor er det vigtigt løbende at udvikle sin håndværksmæssige kunnen, viden og risikovillighed – og det kræver hårdt arbejde.
Hvad har jeg?
Når jeg skal igang med et nyt projekt, tænker jeg først igennem hvilke værktøjer jeg har til rådighed, og dernæst hvordan de kan bruges.
Når jeg skriver en tekst eller starter med et nyt layout, er jeg aldrig klar over hvordan det ender. Det opstår, efterhånden som jeg arbejder mig igennem stoffet.
Med andre ord smelter idéudviklingen og den håndværksmæssige kunnen sammen hen af vejen.